Tryllekunstner Christian de Wilde
  • Forside
  • Om mig
  • Børneshows
  • Voksenunderholdning
  • Kontakt
  • Facebook
  • Blog
  • Foredrag

Livet som tryllekunstner

At komme i "zonen"

3/30/2019

0 Comments

 
Billede
Hjemme hos mig taler vi om, at jeg kommer i "zonen", når jeg skal ud at optræde. De fleste shows, jeg laver, ligger om aftenen. Hen på eftermiddagen begynder mit fokus at snævres ind. Jeg begynder at mentalt forberede mig på aftenens optræden, og jeg begynder at gennemgå showet i hovedet. Almindelige ting som at fylde opvaskemaskinen bliver gjort lidt halvhjertet, fordi hovedet er et andet sted. 

Min tryllekuffert bliver pakket i løbet af eftermiddagen. Alle ting har deres særlige placering i kufferten, så jeg ikke skal stå og lede efter noget undervejs. Det er ikke særligt showagtigt, når tryllekunstneren står og roder rundt i sin kuffert efter en rekvisit. Den skal helst kunne hentes frem uden andet end et kort blik ned i kufferten. Det hjælper til at holde energien oppe i showet. Det at alle ting har deres plads gør også, at jeg nemt kan overskue, om jeg har pakket alt. Hvis en plads mangler noget ved jeg det, så jeg ikke bliver overrasket under showet. 

På køreturen til showet gennemgår jeg endnu engang rækkefølgen og de vigtigste vendepunkter i forestillingen. Det er også tit her, jeg kommer bliver inspireret til nye jokes. Jeg laver ikke noget markant om, men ofte sniger jeg en enkelt ny formulering ind i præsentationen. Når det nye er omgivet af ting, jeg ved virker, så kan man godt eksperimentere lidt. Jeg kører også altid i så god tid, at jeg ikke behøver bekymre mig om traffik. Jeg vil hellere sidde og vente i bilen i 30 minutter på en rasteplads i nærheden af det sted, jeg skal optræde, end at komme blæsende lige i sidste sekund. Det giver ro og overblik for mig. Og det gør, at jeg kan levere det bedste show, jeg er i stand til hver gang, jeg er ude at optræde. 
0 Comments

Your comment will be posted after it is approved.


Leave a Reply.

    Christian de Wilde

    Livet som tryllekunstner rummer mange spændende oplevelser. Følg med her i stort og småt fra en magisk gøglers perspektiv

    Arkiver

    September 2019
    April 2019
    Marts 2019

    Kategorier

    Alle

    RSS-feed

Proudly powered by Weebly
  • Forside
  • Om mig
  • Børneshows
  • Voksenunderholdning
  • Kontakt
  • Facebook
  • Blog
  • Foredrag